Alt om elektrikernes rækker

I processen med at vælge deres fremtidige erhverv bliver mange mennesker styret af en sådan karriereindikator som efterspørgslen og relevansen af ​​specialister inden for et bestemt område på det moderne arbejdsmarked. I de seneste par år er de såkaldte blåkrave-erhverv blevet mere og mere populære, som faktisk er mere forbundet med anvendelsen af ​​specifikke praktiske færdigheder end med besiddelsen af ​​en vis mængde teoretisk viden. I dag i vores artikel vil vi tale om erhvervet som en elektriker og også finde ud af, hvilke kategorier af disse specialister findes.

Elektrikernes arbejde er forbundet med driften af ​​forskelligt udstyr (for eksempel elmålere, relæbeskyttelse, kommunikation, alarmer og meget mere). Erhvervet klassificeres normalt som arbejder. Generelt opstod behovet for sådanne specialister først i slutningen af ​​det 19. århundrede. Dette skyldtes den aktive udvikling af elektroteknik og de vigtigste opfindelser for moderne mennesker af Edison, Despres, Tesla. Men selv i dag er fagfolk inden for dette område stadig relevante på personalemarkedet.

Job beskrivelse specialist, hvilke opgaver en fagmand skal udføre i det daglige, samt de teoretiske begreber som han skal kende og praktiske handlinger som en elektriker skal kunne udføre, afhænger af hvilken faglig rang medarbejderen besidder. Følgelig vil arbejdsgiverens krav ændre sig med din bekræftelse af en højere kategori. Generelt er alle oplysninger om arbejdet hos en specialist i driften af ​​distributionsnet detaljeret i ECTS.

Lad os overveje de vigtigste bestemmelser i jobbeskrivelser for specialister i forskellige kategorier.

En specialist i 2. kategori udfører følgende arbejdsopgaver:

• simpel reparation af elektrisk udstyr (på samme tid, selv et så simpelt arbejde, gør en nybegynder elektriker oftest ikke uafhængigt, men under opsyn af en erfaren og professionel);
• rengøringsarbejde ved hjælp af specielt designet trykluft;
• splejsning af ledninger (og i dette tilfælde bør spændingsindikatoren ikke overstige 1000 V);
• reparation af forskellige kraftværker;
• drift af specialværktøj og udstyr;
• implementering af simpelt VVS-arbejde og lignende handlinger.

I dette tilfælde omfatter en elektrikers obligatoriske kompetencer:

• design af en række elektriske motorer og generatorer;
• rigning grundlæggende;
• splejsningsmetoder;
• eksisterende typer af elektriske materialer såvel som deres egenskaber;
• regler for betjening af arbejdsudstyr.

Opgaverne for en elektriker af den 3. kategori omfatter:

• arbejde på kraftværker af forskellige typer, forudsat at de er fuldstændig afbrudt fra spænding;
• ændring i belastningen af ​​elektrisk udstyr i et bestemt område;
• arbejde med beslag, der ikke tilhører kategorien eksplosiv;
• drift af vindkraftværker, hvis kapacitet ikke overstiger 50 kW;
• reparation af elektrisk udstyr, som inkluderer dets montering og demontering samt justering (disse arbejder udføres af en specialist ikke uafhængigt, men som en del af et team);
• implementering af rigningsarbejde ved hjælp af løfteudstyr af forskellige typer;
• ledninger (ikke selvstændigt, men sammen med andre specialister) og andet arbejde.

For at udføre sine arbejdsopgaver skal medarbejderen have specialviden som:

• detaljerede karakteristika af elektriske isoleringsmaterialer;
• konventionelle symboler på terminalerne på udstyrsviklingerne;
• metoder til at skifte kabler, som er karakteriseret ved højspænding;
• det grundlæggende i funktionen af ​​elektriske motorer, olieafbrydere;
• måder at løse problemer i det elektriske netværk.

Hvis en specialist har den fjerde kategori af professionalisme, har han ret og evne til at udføre følgende funktioner:

• justering af elektriske enheder (under vejledning eller tilsyn af en mere erfaren elektriker);
• verifikationsarbejde i forbindelse med udstyr til elektriske drev;
• justering af udstyr til forskellige typer signalering;
• drift af strøm- og belysningsudstyr;
• installation af fluorescerende kredsløb;
• fjernelse af defekter i elektrisk udstyr;
• gennemførelse af opgaver på baggrund af tegninger og diagrammer specielt udformet til disse formål.

I dette tilfælde skal elektrikeren vide:

• grundlæggende bestemmelser om elektronik;
• design af elektriske motorer af forskellige kategorier og modeller;
• det grundlæggende i det nuværende beskyttelseskredsløb;
• regler for brug af relæbeskyttelse;
• regler for brug af kontrol- og måleudstyr.

Jobbeskrivelsen for en elektriker af 5. kategori omfatter følgende opgaver:

• justering af højspændingsenheder, hvis spændingsindikator ikke overstiger 15 kV;
• reparationsarbejde i forbindelse med automations- og telemekaniske enheder;
• arbejde med strøm- og belysningsinstallationer, som har komplekse koblingsordninger;
• justering af kabelnetværk (forudsat at deres spændingsindikator overstiger 35 kV);
• afbalancering af rotorer;
• justering af udstyr til tørring og vakuumovne;
• installation af automatiske elementer i stålovne, valseværker med mere.

For korrekt udførelse af de ovenfor beskrevne opgaver skal specialisten blandt andet have følgende viden:

• principper for telemekanik;
• andre relevante tekniske forskrifter;
• diagrammer af forskellige elektriske motorer;
• testteknikker til kabelnetværk;
• den interne struktur af en række elektriske apparater.

Elektrikere i 6. kategori i processen med deres arbejde er ansvarlige for udførelsen af ​​mange opgaver, blandt dem:

• vedligeholdelse af byggepladser og værksteder, som er karakteriseret ved særligt komplekse koblingsordninger;
• tilpasningsarbejde i forhold til eksperimentelle ordninger for teknologisk udstyr;
• verifikationsarbejde vedrørende nøjagtigheden af ​​driften af ​​instrumenttransformatorer;
• omfattende test af elektriske apparater;
• vedligeholdelse af elektriske impulsinstallationer;
• arbejde med elektriske optagere;
• nedtagning af kabelledninger i særlige rørledninger.

I dette tilfælde skal medarbejderen nødvendigvis have følgende sæt viden:

• grundlæggende funktioner i højfrekvent blokeringsbeskyttelse;
• detaljer om selen ensretterkredsløb;
• sikkerhedsregler;
• intern struktur af ignitron svejsemaskiner med elektronik;
• metoder til opsætning af automatiske kontrolkredsløb og mange andre.

Elektrikere, der har modtaget 7. klasse, udfører følgende grundlæggende arbejdsopgaver:

• reparation af elektrisk udstyr af forskellige typer, hvis spændingsindikator er i området fra 25 til 35 kV;
• drift af belysningsudstyr, som er kendetegnet ved komplekse skifteordninger;
• justering af teknologisk type svejseudstyr;
• arbejde med de nyeste og mest erfarne modeller af elektriske enheder;
• testarbejde i relation til instrumenttransformatorer;
• diagnostisk arbejde for udstyr i transport- og teknologikæden;
• komplekst justeringsarbejde i forhold til fjernsignalenheder.

I dette tilfælde skal specialisten have følgende faglige viden:

• industriel elektronik (grundlæggende);
• intern struktur af mikroprocessorenheder;
• metoder til udvikling og oprettelse af kontrolsystemer baseret på mikroprocessorteknologi;
• metoder til at indføre teknologiske og testprogrammer i brug;
• metoder til primær og sekundær kobling af komplekse koblingsudstyr.

Denne kategori betragtes som den højeste, henholdsvis de specialister, der besidder den, tildeles de mest komplekse og komplekse opgaver. Blandt dem:

• vedligeholdelse af komplekse beskyttelsesordninger, automatisering, telemekanik;
• verifikationsarbejde vedrørende den korrekte funktion af unikke modeller af elektrisk udstyr;
• udvikling og oprettelse af kredsløb på integrerede og logiske elementer;
• justering af udstyr i særligt komplekse eksperimentelle ordninger af teknologisk udstyr;
• brug af specielt designet computerudstyr under arbejdet;
• drift af elektroniske kredsløb af inverter svejsekilder;
• rettelse af eksisterende teknologiske programmer.

Den nødvendige mængde af krævet teoretisk viden omfatter:

• konfigurationsmuligheder for recuperative konvertere;
• blokdiagrammer af telemekanikkomplekset;
• metoder til afprøvning, når komplekst eksperimentelt udstyr tages i brug;
• instruktioner til reparation af automatisering, der indeholder integrerede mikrokredsløb;
• metoder til tuning af systemer til konverteringsteknologi.

For at få adgang til en elektrikers arbejde skal du have en passende sekundær specialiseret uddannelse på en teknisk skole eller højskole. Så skal du bestå særlige kvalificerende eksamener, og først derefter kan du begynde at arbejde direkte. Løbetiden for at opnå uddannelse er 3 år.

Desuden endda efter at have modtaget grunduddannelse er det nødvendigt hele tiden at udvikle sig fagligt. Så erhvervet som en elektriker har en klart defineret kapacitet, den maksimale kategori er 8. For at øge kategorien og opnå et tilsvarende certifikat skal du bestå en certificeringseksamen. Detaljer om, hvilke kategorier af elektrikere er, er beskrevet i den forenede takstvejledning.

Efter endt uddannelse kan en ung specialist regne med ansættelse i en stilling juniormedarbejder, assistent eller praktikant... Samtidig kan man med tilegnelsen af ​​den nødvendige faglige erfaring samt praktiske kompetencer regne med karrierefremgang og som følge heraf en lønstigning.